Billedkunst

Metoder

Billedkunsts metoder dækker først og fremmest over de analysetilgange, du har mødt i undervisningen. Derudover har billedkunst også en praktisk dimension. Det betyder, at du i din opgave også kan benytte dig af praktiske eksperimenter, når du skal undersøge din problemstilling.

Når du laver en analyse af et kunstværk eller et andet visuelt fænomen, kan du undersøge dets form(udtryksform, virkemidler m.m.), indhold(betydninger, symboler, tegn) og kontekst (fysiske rum, tid, periode m.m.) De analytiske metoder i billedkunst er delt ind i tre: Formanalyse, betydningsanalyse og socialanalyse. I praksis har du som regel brug for at kombinere metoderne for at få et fyldestgørende svar:

Formanalysen: (form)

Her undersøger du, hvordan værkerne bruger de visuelle virkemidler til at kommunikere. Det er primært udformningens påvirkning af øjet og sanserne, du undersøger i formanalysen. Analysen kan også være brugbar til at karakterisere en kunstners eller en særlig periodes stil og hvordan vi opfatter måden, et værk er udformet på. Det er typisk begreber som rum, farve, lys, komposition, teknikker og lignende, du undersøger her.

Betydningsanalysen: (indhold)

Her søger du at forstå værkets betydning. Vi anvender almindeligvis den ikonografiske eller den semiotiske metode her. Panofskys ikonografiske metode er særligt velegnet til ældre værker, hvor du skal bruget værkets betydning i samtiden. Den semiotiske, som særligt arbejder med begreber som denotation, konnotation, intertekstualitet og lign., er særligt velegnet til nyere værker. Man kan også arbejde med en psykoanalytisk eller biografisk analyse, hvor du undersøger værkets betydning ud fra psykoanalysens teorier eller kunstnerens eget liv og udsagn. Vær opmærksom på, at betydningsanalysen kan være vanskelig at bruge på helt abstrakte værker.

Socialanalysen: (kontekst)

Vælger du en socialanalytisk vinkel, har du fokus på at se værkets betydning i den sociale virkelighed, det er blevet til i og modtages i. Her spørger man til, hvordan forhold i virkeligheden har påvirket et værk, og hvordan det er blevet og bliver modtaget. Særligt modtagelsen af et værk kan ændre sig over tid som følge af kunstdiskussioner eller at virkeligheden forandrer sig omkring værket.

Den praktiske metode:

Du kan som nævnt inddrage praktiske eksperimenter i din opgave, uden at det af den grund bliver en innovationsopgave. Med denne metode søger du viden gennem eksperimenter. Du kender sikkert denne praksis fra undervisningen, hvor vi kan afprøve virkningen af en bestemt ting i en vekselvirkning mellem praktisk afprøvning, analyse og teori. Fx kan man undersøge en farves virkning for et motiv ved at afprøve motivet i forskellige farver. Men spørg din lærer til råds her.

Teorier:

Bag metoderne ligger billedkunstfaglige teorier. Nogle af de oftest benyttede teorier er fx:

- teorier om formelle virkemidler, fx Ittens farvelære, Arnheims perceptionsteorier eller andre teorier om komposition eller om rumskabelse vha. linearperspektiv.

- teorier om stilperioder

-Teorier om betydning, fx semiotik eller psykoanalyse.