Design
I design er metoderne primært de arbejdsmetoder, du kender fra undervisningen, dvs. designanalyse, projektarbejdets faser og værktøjer som skitsering, bruger- og målgruppebestemmelse, materialeundersøgelser, idéudvikling m.m. Derudover har design også en praktisk dimension. Det betyder, at du i din opgave også kan benytte projektarbejdets metoder til at finde frem til svar og løsninger i forhold til din problemstilling.
Designanalyse
Designanalyse vil i udgangspunktet fokusere på, hvordan et designobjekt har arbejdet med designparametrene. For at forstå dette må du bringe de relevante begreber i spil fra designfagets forskellige områder – kommunikationsdesign, produktdesign og arkitektur. Det kunne fx være teori om, hvad der kendetegner de forskellige skrifttyper og hvad de udtrykker. Målet med en designanalyse er som udgangspunkt at vurdere et designprodukt i forhold til en bestemt målgruppe, tid, sted, kultur og samfund.
Viden og metoder fra andre fakulteter
For at kunne foretage en fuldstændig vurdering kan der være brug for at trække på forskellige slags viden. Det kan fx være fra designhistorien, så du kan bestemme i hvilken grad designet følger tidens strømninger, men det kan fx også dreje sig om sociologisk viden om mode, præferencer, mennesketyper og samfundsgrupper fra det samfundsvidenskabelige område, eller viden om materialers sammensætning og miljøaftryk fra det naturvidenskabelige område.
Når du skal undersøge disse forhold, kræver det derfor ofte, at du laver research. Men du kan også til at beskrive nutidige opfattelser af designobjektet benytte metoder fra projektarbejdet som fx spørgeskemaundersøgelser, interviews, observation, statistikker og lignende, som egentlig stammer fra det samfundsvidenskabelige fakultet. Dette understreger blot, at design er et humanistisk fag, som ofte må bevæge sig på tværs af fakulteterne.
Den praktiske metode:
Du kan som nævnt inddrage praktiske eksperimenter i din opgave, uden at det af den grund bliver en innovationsopgave. Med denne metode søger du viden gennem eksperimenter og undersøgelser. Det kunne fx være undersøgelser af, hvilken betydning materialevalget har for et produkt, eller om produktet har den optimale ergonomi, hvilket du kunne undersøge ved at udforme alternativer og afprøve disse på en testgruppe. De praktiske metoder er først og fremmest dem, du kender fra designprocessen, fx i 4C-modellen. Men spørg din lærer til råds her.
Teorier:
Bag metoderne ligger teorier. Det kan være nødvendigt at inddrage denne teori i din anvendelse af metoderne for at argumentere for rigtigheden i din analyse eller fremgang. Det vil typisk være teorier om:
-Formelle virkemidler som farve, komposition og lignende.
-Stilarter og perioder.
-Kommunikation, fx Laswells model
-Målgrupper og segmenter som fx Minerva.