Hovedafsnit matematik - SRO




Matematikfaget adskiller sig metodemæssigt fra andre naturvidenskabelige fag, idet DSB-strukturen (definition-sætning-bevis) er gennemgående og meget tydelig i matematikkens skriftlige fremstilling. Matematik i opgavens hoveddel bør derfor opbygges efter denne struktur. Dvs. at opgavens hoveddel er udgjort af definitioner, sætninger og beviser/ræsonnementer. Det gælder for den matematiske del af opgaven uanset om matematik anvendes i samspil med et andet fag, eller om opgaven skrives monofagligt i matematik.

Det er vigtigt, at man meget stringent og med tydelig angivelse indfører betegnelserne “definition”, “sætning” og “bevis” i opgaven. Ligeledes skal disse nummereres, dvs. at opgavens første definition hedder “definition 1”, den næste hedder “definition 2” osv. Ligeså for sætninger med tilhørende beviser.

På nedenstående figur er matematikkens metoder beskrevet (se mere om matematikkens metoder på Skrivemammutten under ‘fagenes metoder’.











Læg mærke til, at man både kan arbejde I, med og om matematik. Førnævnte DSB-metode hører til i matematik:


Opgavens hoveddel skrives ud fra den læste litteratur. En stor del af opgavebesvarelsen er, at udvælge det relevante og centrale stof.  Bevis kun de for opgaven centrale sætninger og inddrag de knap så centrale sætninger for sammenhængens skyld. Henvis evt. til litteraturen for beviser der undlades i besvarelsen.

Der kan i forskellig litteratur være forskellige notationer. I opgaven vælges én notation som anvendes i hele opgaven.


I mange matematiske beviser er figurer nødvendige, hvorfor de skal fremgå tydeligt i opgaven. De skal altså placeres strategisk i opgaven, der hvor de bruges.


Matematik er et svært fag at beskrive og forklare med egne ord. Man kommer ofte til at skrive for tæt op ad litteraturen. Derfor er det vigtigt, at man indfører passende mellemregninger og/eller forklaringer, hvor man tydeliggør sin egen forståelse af stoffet.