Mediefag

Mediefag har som fag to måder at arbejde på – nemlig som henholdsvis analysefag og som produktionsfag. Faget kan indgå i større skriftlige opgaver og faglige samspil på begge måder. Alt efter det andet fag, vil forskellige dele af mediefag være mest relevant. På samme måde virker bestemte genrer, tematikker, mm. også mere oplagte i nogle faglige samarbejder end andre. Herunder er nogle ideer, men kom endelig og snak med din mediefagslærer om dine ideer.

- Faget arbejder hyppigt sammen med engelsk, hvor man fx kan undersøge forholdet mellem en roman og dens filmatisering, eller fagene kan samarbejde om et tema (kønsroller, forbrugerisme, kærlighed – kan både tænkes i fiktion og fakta) og/eller en genre (fx dystopier eller sci-fi i litteratur og film/serier).

- I samarbejde med samfundsfag kan man arbejde med emner indenfor fx politik (det kunne være i form af politiske dokumentarer, kampagner), sociologi, mm.

- I samarbejde med biologi eller bioteknologi kan man fx undersøge genteknologi og den måde det er blevet behandlet i forskellige sci-fi-film. Det kunne også være dokumentariske fremstillinger af en bestemt sygdom eller andet.

Mediefag som analysefag

I opgavesammenhæng fokuserer mediefag som analysefag især på, hvordan NOGET er fremstillet i en eller flere medieproduktioner (bredt forstået: det kan både være fiktionsspillefilm og -serier, dokumentarfilm eller -udsendelser, tv-udsendelser, SoMe-videoer, osv.).

Dette NOGET kan fx være overvågning, sociale medier, remedieringer (fra computerspil til film fx) eller filmadaptationer (bøger, der er filmatiseret), holocaust, kvindeskildringer, klimakrise, racisme, osv.

Dette NOGET vil være ofte være det emne/fokus, som de to fag samarbejder om at undersøge.

I forbindelse med mediefaglig analyse vil der være mere fagspecifikke krav i opgaveformuleringen. Det kan være, at der peges på:

- en særlig metodisk tilgang (genreanalyse, auteuranalyse, …)

- et særligt analytisk mediefagligt fokus (fortælleforhold, fakta-fiktionskoder, …)

- en særlig teoretisk vinkel (fx gyserteori, …)

I opgaven vil der altid være et krav om næranalyse, hvor man går helt tæt på et videocitats enkelte indstillinger og udformning med filmiske virkemidler samt dramaturgi. Målet er at forklare iscenesættelsens effekt for tilskuerens oplevelse og forståelse.

Du kan læse mere om næranalyse længere nede på siden.

Mediefag som produktionsfag

Hvis man vil arbejde med faget som produktionsfag, kan man gøre det i opgaver med innovation, hvor en mediefaglig produktion kan indgå som en del af det løsningsforslag, man skal lave i sin opgave.

Konkrete eksempler på mediefaglige produkter kunne være, at man udarbejder en kampagnestrategi/kampagnefilm som en del af løsningsforslaget – eller måske en produktion, der formidler fagligt stof i en ny kontekst. De konkrete faglige overvejelser om medieproduktionens udformning er selvfølgelig afgørende, da det er derigennem man viser, at man bruger sin faglighed fra mediefag.

Næranalyse af konkrete scener

Næranalyseprincippet er helt grundlæggende i mediefag – det gælder uanset hvilken metode, der vælges, at man skal sørge for at lave en nærgående, ”tekstnær” analyse. Nogle gange vil opgaveformuleringen give dig en scene og andre gange vil du selv skulle udvælge en eller flere scener til næranalyse.

Hvis du selv skal udvælge en scene eller flere, så sørg for at vælge scener, der passer til det fokus, du har i opgaven. Eller sagt med andre ord: gør det klart, hvad du vil med din analyse. Hvorfor analyserer du? Hvad skal den hjælpe dig med at sige noget om i opgavens store sammenhæng?

Måske er det fremstillingen af personerne, der interesserer dig, eller måske er det i højere grad filmens særlige stil eller genreforhold, du skal fokusere på. Uanset hvilket fokus, du har i din opgave, så er det afgørende at udvælge gode scener til sin analyse.

Sørg for, at du i din næranalyse får vist din faglighed. Det gælder både om at kunne anvende korrekt og præcis begrebsbrug og i lige så høj grad at du sørger for at kommentere og følge op på dine iagttagelser om virkemidlerne.

Altså: hvilken effekt har brugen af disse virkemidler for tilskueren. Det er relevant at huske på effekten både kan ramme tilskuerens oplevelse (følelser, stemninger, sanselig og kropsligt) og tilskuerens forståelse (fortolkning af personer, plot, miljø osv.). Dermed skal du som afrunding på din næranalyse se på scenen mere oppefra og fortolke på den og dens iscenesættelse.

Det lille og det store perspektiv

Mens næranalysen er den grundige forklaring af det lille perspektiv (altså en konkret scene), er det tit man med nogle af de dramaturgiske elementer kan omkring mere af filmen/produktionen og altså også overskride den enkelte scene. Der vil også være dramaturgiske virkemidler i de enkelte scener, som man selvfølgelig skal drage frem under næranalysen, men med flere dramaturgiske (og nok også fortællemæssige og genremæssige) elementer, kan man hæve blikket. Derfor kan de bruges til at inddrage analysepointer fra andre steder i filmen og se den oppefra.

- Det gælder selvfølgelig helt åbenlyst med historiens grundelementer (plot, tematik og præmis)

- Det gælder også typisk for karakterernes indbyrdes relationer og motivationer (fx   aktantmodel og fremdriftselementer), som jo også vil udvikle sig i løbet af filmen.

- Det gælder også for spændingsmodellerne (fx berettermodel, plot-point modellen, bølgemodel) og deres forskellige faser og funktioner (hvad skal der typisk ske i et klimaks fx?) Her kan man også introducere og/eller kontekstualisere sin næranalysescene. -

- Man kan også forsøge at karakterisere filmen lidt overordnet: det kan fx være, at filmen er kendetegnet ved en mere karakterdrevet dramaturgi fremfor plotdrevet dramaturgi eller at den er kendetegnet ved bestemte fremdriftselementer (action dyrker fx ofte ydre forhindringer) eller spændingstilrettelæggelse (thrillere dyrker fx ofte suspense). Det kan også være, at den er kendetegnet fortællemæssigt på en særlig måde. Det kan være gennem spring i historiens tid (flashbacks eller flashforwards) eller helt oplagt gennem filmens fortælleforhold (synlig eller usynlig fortæller, personal eller alvidende eller eventuelt upålidelig)

Om at skrive sin mediefaglige analyse

Man skal skrive sin mediefaglige analyse – både næranalyse og andre dele af analyse og fortolkningen – i sammenhængende tekst. Man må gerne bruge screenshots inde i sin opgave og det går ikke udover ens sidetal, men når det er sagt, er det nok et spørgsmål om at finde en god balancegang mellem det billedmateriale, der skal i brødteksten, og det, der er bedre tjent med at være i bilag. Som huskeregel kan man bruge, at de ting, der er nødvendige for din læser at kende til, bør være i opgavens brødtekst – og ikke gemt væk i bilag.

Relevante bilag i forbindelse med en opgave kunne være:

- En oversigt (fx i skema/tabel med små screenshots) over scenens indstillinger, der kan give overblik.

- Spændingsmodel med tidskoder og kort sammenfatning.

Hvordan kan man bruge screenshots i opgaven?

En god huskeregel om screenshots er, at det skal være fokuseret. Her fra en opgave om Sherlock har eleven sat tre screenshots sammen, som bruges til at analysere på fremstillingen af karakteren John Watson. For at det bliver relevant med screenshots, skal der selvfølgelig kommenteres og analyseres på den visuelle og filmiske iscenesættelse. Og lay-out her giver mening, fordi det ikke fylder en hel side, men der kan være en del tekst både ovenfor og under billedet. Er man endnu mere minimalist, rykker man teksten under billederne ned i en fodnote. (se nederst)

Mere om formidling og lay-out

Husk at der ligger en udfordring i at skrive om levende billeder. Hvor tekstcitater tit i andre fag taler for sig selv, skal du formidle det lidt mere, når du skriver om en scene. Det skal du, fordi din læser skal kunne følge scenen og dens iscenesættelse. Du kan derfor være nødt til at beskrive kamerabevægelser, den måde klipningen foregår og andre af filmens dynamiske elementer (herunder også lydsiden eller effektbrugen). Det er en god måde at få brugt dine fagbegreber. Udfordringen kan være, at man så også husker at skrive analyserende om det, og altså dermed går ind og forklarer effekten af iscenesættelsen. (se eksemplet i menuen)